Amerikansk fodbold

Thybo på landshold

Mark Svoldgaard Hvid fra Thisted Brewers er med på det danske U19-landshold, der lørdag møder Finland

Mark Svoldgaard Hvid i sin landsholdsdragt. Privatfoto
Mark Svoldgaard Hvid i sin landsholdsdragt. Privatfoto

THISTED: Thisted Brewers har fået udtaget en spiller til det danske U19-landshold i amerikansk fodbold, der lørdag på Gentofte Stadion møder Finland i en EM-kvalifikationskamp.

Det er Mark Svoldgaard Hvid, der i hele påsken har deltaget i bruttolandsholdets camp i Middelfart, og det var sidste del af et udskilningsløb, hvor der tidligere i marts blev afviklet såkaldte try-outs”.

Mark Svoldgaard Hvid blev udtaget på baggrund af sine præstationer under campen, hvor trænerstaben, hele tre ud af fire mulige blev valgte ham som dagens spiller på sin position som outside wide receiver. Landsholdet med 45 spillere mødes onsdag til en træningssamling frem mod kampen på lørdag mod mod Finland.

Skulle det lykkedes Danmark at vinde over Finland, venter der Mark Svoldgaard Hvid og de øvrige spillere deltagelse i U19 EM-slutrunden i perioden 17. til 25. august 2013, hvor der vil deltage seks hold. Det europæiske forbund havde oprindelig bestemt, at slutrunden skulle afvikles i Rusland, men russerne har trukket sig som værtsland, og det er endnu ikke er besluttet, hvor slutrunden skal afvikles.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden