Thybo tæt på sejr i Kina
Jonas Vingegaard Rasmussen blev nummer to i Tour of China
KINA: Jonas Vingegaard Rasmussen, der stammer fra Hillerslev, var tæt på sejren i Tour of China.
Inden fredagens sidste etape var cykelrytteren fra team coloquick-CULT på andenpladsen sølle fire sekunder fra den gule førertrøje, så der var lagt op til angreb fra start fra det danske team.
- Desværre for danskerne var der indgået alliancer med et par andre hold, og en fald etape gjorde det svært for det danske team at gøre en forskel.
- Men alt i alt en fremragende indsats og klart holdets bedste i år, og fantastisk med Jonas på podiet som nummer to. Han går en stor fremtid i møde, siger Christian Andersen.
Jonas Vingegaard Rasmussen sluttede løbet fire sekunder efter italienske Raffaello Bonusi, team Androni Giocattoli-Sidermec, på førstepladsen. Thyboen grundlagde sin andenplads med gode placeringer i de fem etape med en andenplads i tredje etape som den bedste.
De danske team blev vinder af holdkonkurrencen.