Fodbold

Thymesterskab kom godt fra start

Første runde af Thymesterskabet i fodbold bød på sejr til værterne fra Koldby/Hørdum og Nordthy samt to gange uafgjort

- Sådan mand. Holdkammeraterne lykønsker Casper Sørensenfor sit mål til 1-0 for Vestthy i kampen mod Frøstrup/Hannæs. Målet blev scoret direkte på hjørnespark godt hjulpet af den kraftige vesten vind på langs af banen. Foto: Ole Iversen
- Sådan mand. Holdkammeraterne lykønsker Casper Sørensenfor sit mål til 1-0 for Vestthy i kampen mod Frøstrup/Hannæs. Målet blev scoret direkte på hjørnespark godt hjulpet af den kraftige vesten vind på langs af banen. Foto: Ole Iversen

Hørdum: Selvom mørke skyer fra vest truede med at vande både bane, spillere og tilskuere søndag eftermiddag, så forblev Hørdum Stadion tørt, og Thymesterskabet i fodbold fik dermed en perfekt start rent vejrmæssigt.

Også rent sportsligt blev mesterskabet skudt i gang med maner. Her fik de godt 100 tilskuere fire spændende kampe at glæde sig over.

Søren Paulsen fra Koldby-Hørdum IF fortæller, at de respektive klubbers holdopstillinger nok bar præg af, at det er ferietid, men på trods af det holdt kampene et godt niveau.

I A-rækkens første kamp mødte Koldby-Hørdum IF Hanstholm, og værterne fra KH vandt fortjent 4-1

I rækkens anden kamp delte FS Vestthy og Frøstrup-Hannæs med resultatet 2-2.

I B-rækken kom IF Nordthy godt fra start, da de dukkede Vestervig-Agger IF med 3-1. Denne rækkes anden kamp blev en nul-løsning, da både FS Midtthy og Hurup IF viste sig ineffektive foran mål.

Både tirsdag og torsdag aften er der igen kampe i Hørdum, hvor de kommende Thymestre i fodbold bliver kåret i den kommende weekend.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden