Slagterier

Tican vil have fat i ”Jutland”-svin

Tican holder lørdag orienteringsmøde for konkursramte Jutland Meats leverandører af slagtesvin

Slagteriet Jutland Meat fra Struer gik konkurs i dag. Lørdag formiddag holder Tican orienteringsmøde for de svineproducenter, der er kommet i klemme. Arkivfoto

Slagteriet Jutland Meat fra Struer gik konkurs i dag. Lørdag formiddag holder Tican orienteringsmøde for de svineproducenter, der er kommet i klemme. Arkivfoto

THISTED-STRUER:Lørdag formiddag holder svineslagteriet Tican fra Thisted orienteringsmøde for de svineproducenter, der er blevet ramt af Struer-slagteriet Jutland Meats konkurs i dag.

- Det er korrekt. Vi har indkaldt leverandørerne til et orienteringsmøde på Hotel Vinderup lørdag formiddag. Her vil vi orientere om mulighederne som andelshaver og for leverance til os i øvrigt, fortæller Ticans adm. direktør, Ove Thejls.

Jutland Meat, der indtil i går var Struers andenstørste arbejdsplads med ca. 230 ansatte, slagtede mellem 11.000 og 12.000 svin om ugen. Mange leverandører bor i Thys nærområde, det vil sige Struer og Holstebro Kommuner samt Salling. Og for dem vil det ifølge Ove Thejls være oplagt at levere til Tican i stedet.

Ove Thejls fortæller, at man i branchen gennem længere tid havde vist, at der ville være et slagteri ”til overs” i Danmark, fordi kapaciteten er for stor.

- Vi regner med, at der i 2013 produceres tre pct. færre grise i Danmark., siger han.

Hvis leverandørerne skulle bestemme sig for at levere til Tican betyder det dog ikke nødvendigvis, at der skabes flere arbejdspladser i Thisted.

- Vi har en kapacitet på 38.000 svin om ugen. Og vi er netop blevet færdige med at indhente efterslæbet efter julen. Så vi har faktisk ledig kapacitet frem til påske. Så for os gælder det om at bevare de arbejdspladser, vi har, siger Ove Thejls.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst