Tid til at kigge sig omkring efter bud på lokale ildsjæle

Sidste gang var det Bente Hansen, Oue, der blev kåret som ”årets ildsjæl” i Mariagerfjord. Nu er tiden snart inde til at overveje, hvem der skal være den næste modtager af ildsjæl-prisen. Arkivfoto

Sidste gang var det Bente Hansen, Oue, der blev kåret som ”årets ildsjæl” i Mariagerfjord. Nu er tiden snart inde til at overveje, hvem der skal være den næste modtager af ildsjæl-prisen. Arkivfoto

Hvem skal afløse Bente Hansen, Oue, som "årets ildsjæl" i Mariagerfjord Kommune?

Det kan man så småt begynde at overveje rundt om i kommunens mindre landsbysamfund.

Fristen for at indstille kandidater til ildsjæl-prisen udløber ganske vist først 13. november, men allerede nu kan indstillingsskemaet rekvireres.

Det gør du enten hos Landdistriktsrådet eller ved at downloade via hjemmesiden www.mariagerfjord.dk/Landdistrikter

Prisen til "årets ildsjæl" er tiltænkt en landsby, en lokalforening, en gruppe af personer eller en enkeltperson, der i det forudgående år har ydet en særlig indsats.

Noget, der har gjort en forskel i lokalområdet eller på tværs af flere af kommunens lokalområder.

- Vi vil gennem denne pris gerne anerkende den store indsats, som masser af frivillige leverer i vores mange landsbyer.

- Ildsjæle er folk, der brænder igennem og helst ikke brænder ud. Derfor må vi forkæle dem og påskønne deres engagement, betoner formanden for kommunens landdistriktsråd, Jens Cæsar Jensen.

Prisen er blevet uddelt siden 2011, og er i rad og række gået til Carsten Wraa Andersen, Døstrup - Mariagerfjord Idrætsskole - Orla Jørgensen, Veddum - Flemming Rasmussen, Glenstrup samt Bente Hansen, Oue.

Prisen uddeles på Landdistriktsrådets årsmøde, der næste gang afholdes 31. januar i Øster Hurup.

Med prisen følger et mindre kunstværk og et kontant beløb på 5000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst