Tiden blev skruet tilbage
Høstdag i Try med mange besøgende

Det er kun et par generationer siden, høsten foregik med selvbinder trukket af tre heste. Dette smukke syn kunne man i lørdags opleve i Try, hvor man holdt høstdag. Jørgen Ingvardsen
Galleri - Tryk og se alle billederne.

TRY:Rigtig mange mennesker var mødt op for at overvære den tidslomme, der søndag blev skabt til høstdag i Try. Mange af de fremmødte havde uden tvivl selv oplevet høsten med selvbinder, mens en anden stor gruppe, nemlig børnene og de unge, nok mest opfattede det hele som en lektion i oldtidskundskab. Men det er trods alt ikke længere siden, at høsten foregik på denne måde, end at vi er mange, der har oplevet det. Blandt dem Karl Carlsen, der har været landmand hele livet, men nu er gået på pension og nyder tilværelsen i Aabybro.
- Jeg har været med til at høste på denne måde mange gange, fortalte han.
Ud over at se kornet blive høstet og tærsket, som det skete for flere generationer siden, var der også en række arbejdende værksteder, ligesom der var aktiviteter for børn. De kunne således forsøge at malke en ko og smage nymalket mælk eller deltage i en skattejagt.
Det var museerne i Brønderslev Kommune, Try Efterskole og Dronninglund Turistforening, der havde tilrettelagt aktiviteterne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.