Tidl. skoleinspektør lader tonerne fortælle i Løkken sognegård

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 09:25

Tidligere skoleinspektør Samuel Frederiksen, Hvalpsund lader tonerne fortælle, når han onsdag den 23. november kommer til hyggeeftermiddag i Løkken Sognegård.

Han står for et par timers underholdning, hvor der både bliver brug for stemmebåndene og de små grå celler. Det er en blanding af musikalske gætterier, fællessang og underholdning på klaver, kornet og koncertina samlet under den fælles titel Lad tonerne fortælle.

Samuel Frederiksen har mange års erfaring fra store og små sammenkomster ligesom han i en periode var indehaver af musik- og kulturhuset Ertebælgen i Ertebølle. Han var også i 12 år musikskoleleder i Farsø Kommune og spiller som organist ved kirker i Vesthimmerland.

I 2013 modtog Samuel Frederiksen Vesthimmerlands Kommunes kulturpris.

Han er ikke født på den egn, men i København. Det mærkes dog ikke så meget på hans musik, for som en avis engang skrev i en omtale, at

han havde et stykke musik der passede til tiden i København:

- Men efterhånden som han flyttede, kunne man igennem musikken høre, hvor han boede. Og sådan blev det ved. Tilsyneladende kunne han beskrive lige hvad ville gennem sin musik. Man fik ikke tid til at kede sig. Det var underholdning, som fangede de mange tilhørere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden