Tidlig indsats er vigtig

Børn med særlige behov stortrives i naturen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Af Esben Heine

esben.pedersen@nordjyske.dk

DRONNINGLUND:En tidlig indsats giver pote. Det kan man konstatere i specialgruppen i Børnehaven Himmelblå i Dronninglund.

At børnene trives godt, kan ingen være i tvivl om. De leger og boltrer sig.

Der er i en uge sat ekstra fokus på aktiviteter gennem en skovuge. Her er børnehaven rykket til den grønne plads ved Bøgevangen, hvor både bålhytte og det grønne område bliver flittigt benyttet.

- Det har været en fantastisk uge, fortæller pædagog Britt Hundevad.

- I specialgruppen tager de ansatte afsæt i det enkelte barns udviklingsniveau når der planlægges og udføres aktiviteter for børnene.

- Nøgleordet i arbejdet med børnene er motivation, som primært opnås igennem den gode relation så barnet sikres den bedst mulige udvikling og trivsel, fortæller pædagog Britt Hundevad.

Mælkevejen har haft en fantastisk uge i skoven med alle børn og voksne.

- To gange årligt tager vi hen på den store grønne plads med bålhytten og skurvognen.

- Når vi når lysningen efter vi har passeret skovstien og vi ser den store grønne plads sker der noget magisk, alle børn løber glade og forventningsfulde hen til bålhytten hvor vi starter dagens struktur med sang, saft og information om formiddagens program.

- Alle børn har et særligt behov som eksempelvis kan være brug for ekstra tid, guidning på den måde så de fungerer optimalt, struktur, forudsigelighed, og nogle voksne de har en god relation til, og som har en godt kendskab til det der skal til så de trives i de rammer vi er i.

- Specialgruppen har et godt tværfagligt samarbejde med især talepædagog, fysioterapeut og ergoterapeut, og i skovugen er vi fælles om det tværfaglige samarbejde. Alt træning både fra fysioterapeut, ergo og talepædagog foregår igennem leg, og der lægges stor vægt på fra alle at de funktioner børnene lærer er brugbare og meningsfulde for børnene i deres hverdag, så børnene oplever succes og får lyst til at øve sig på nye ting. Det er ting som selvhjulpenhed i forhold til spisning, renlighed, sprog, leg m.m.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.