Tidlige fejl kostede piraterne
Gentofte vandt med 3-1 og udligner i kvartfinalen
Opdateret 08. marts 2017 kl. 04:22
GENTOFTE: Aalborg Pirates og Gentofte Stars er helt lige i kvartfinaleserien, efter Gentofte søndag gjorde piraterne kunsten efter og sejrede på hjemmebanen med 3-1.
Dermed er vi sikre på, at serien, der spilles bedst af syv kampe, som minimum kommer ud i fem kampe.
Det var et par dumme fejl, der kostede for piraterne i første periode, hvor Gentofte kom på 2-0-
Først kostede et pucktab af Daniel Villadsen målet til 1-0, da Gentofte lynhurtigt straffede fejlen, og Marko Virtala satte pucken i nettet, og kort efter kunne Joonas Reikkinen gøre det til 2-0 med et skud fra blueline.
Og i begyndelsen af anden periode blev kampen på det nærmeste afgjort. Piraterne skiftede ud i box-play, og det gav pludselig hjemmeholdet en tre imod to-situation, og den blev udnyttet af Cameron Spiro.
Aalborg fik en smule håb tilbage bare to minutter senere, da Mikkel Højbjerg fik sig en friløber og scorede sikkert, men så blev der ikke scoret flere mål i kampen.
Gentofte var gode til at dæmme op for piraternes powerplay, hvor man havde stort fokus på, at Peter Quenneville ikke kom til afslutning, og den opskrift fungerede.
Tredje kamp i serien spilles tirsdag aften i Gigantium Isarena.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.