Tidligere Superligastjerne kørte galt med kæmpepromille
Kørte galt i brandert men nåede ud af bilen, før den eksploderede
FYN: Den tidligere topscorer i Superligaen, Heine Fernandez, er ved Retten i Svendborg blevet idømt 30 timers samfundstjeneste for spritkørsel. Derudover har han fået en bøde på 5500 kr. og har mistet kørekortet i tre år. Det skriver mx.dk.
Baggrunden for spritdommen er, at Heine Fernandez en tidlig morgen sidste år kørte galt med en promille på hele 2,57.
Han væltede to blomsterkummer, et elskab og en hæk, hvorefter bilen brød i brand. Derefter stak Heine Fernandez og en kammerat af fra stedet. Én af politiets hundepatruljer fandt dog hurtigt frem til den tidligere fodboldstjerne, som blev anholdt.
I retten forklarede Heine Fernandez, at han var ked af den vilde kørsel. Han fortalte, hvordan hans søn fik ham reddet ud, inden bilen eksploderede. Han afviste, at han stak af fra området, men at han gik et stykke væk fra bilen på grund af branden og den efterfølgende eksplosion.
Vidner havde dog en anden opfattelse af situationen. De fortalte, at det var en nabo, der fik Fernandez ud, før bilen blev omspændt af flammer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.