Til julebal med Dancemix

Torsdag var der juleafslutning for Dancemix Tøzer, der består af 35 glade tøzer og fem instruktører.Privatfotos
Torsdag var der juleafslutning for Dancemix Tøzer, der består af 35 glade tøzer og fem instruktører.Privatfotos

Torsdag var der juleafslutning for Dancemix Tøzer.

Holdet fra Skagen Gymnastikforening træner hver torsdag i Skagen Kultur- og Fritidscenter, og det består af 35 glade tøzer og fem instruktører.

Da vi ankom, havde vi ikke noget juletræ, så vi måtte være kreative og selv bygge et træ af vores træningsudstyr, udtaler holdleder Allan Jensen.

I alt syv af pigerne er mødt op til samtlige træninger siden sommerferien, hvilket per tradition udløser en lille julegave.

Så var det tid for at køre en tur i kanen, med selveste Rudolf i seletøjet. Julens kendte sange blev derefter sunget og der blev travet rundt om træet.

Belønningen kom i form af tre forskellige kagemænd kreeret af Rådhusbageren med tilhørende juleknas.

- Vi sluttede af med pakkespil, hvor alle fik en pakke med sig hjem.

Holdet går nu på en tiltrængt juleferie, og allerede i uge 1 går det løs med træningen igen, hvor det gælder om at komme i form og finde de rigtige dance-moves til forårets opvisninger.

En glad julefilm blev i dagens anledning optaget, og kan ses på Youtube her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden