Til mændene: husk den rigtige gave
Søndag er det Mors Dag - se her hvad kvinder virkelig ønsker sig i Mors Dags gave
DANMARK: Det er mors dag søndag, og uopfindsomme mænd skal faktisk ikke gøre sig de store anstrengelser for at finde gaven til kvinden i deres liv.
For selv om klassikeren er blomster, chokolade eller et smykke, så er det ofte noget helt andet, som mødre drømmer om, at manden forærer dem i mors dag-gave.
En hel nats søvn og en lang morgen i sengen er højest på listen over kvindernes ønsker. Det skriver hjemmesiden alive.dk
Det lyder måske, som noget enhver har ret til, men for en småbørnsmor bliver nattesøvnen ofte afbrudt.
Daseri i sengen
Og en morgen, hvor hun får lov til at dase i sengen, til hun har lyst til at stå op, er oftest helt udelukket.
Det er grunden til, at ønske sig en god nats søvn og en lang morgen i sengen til mors dag, skriver Dailymail.do.uk.
Undersøgelsen er lavet af det britiske shoppingsite netvouchercodes.co.uk blandt 1.000 kvinder for at fastslå af, hvad et alternativ til de klassiske blomster og chokolade til mødrene kan være.
Og så skal mand og børn ikke rejse for langt væk, for når kvinderne er udhvilede, så er de klar til kvalitetstid med familien.
Det er nemlig det næsthøjeste ønske på kvindernes gaveliste til mors dag.
Pligter i hverdagen
Hverdagen er fyldt med pligter, og det er sjældent der, vi har tid til at nyde hinandens selskab og fordybe os i børnenes leg eller lave aktiviteter sammen, lyder forklaringen fra en del af kvinderne.
Af andre alternative favoritgaveønsker på listen kan nævnes, at kvinderne gerne vil være fri for raserianfald, børne-tv og at lave aftensmaden.
En talskvinde fra netvouchercodes.uk.co råder dog mændene til at huske på, at kvindernes beskedenhed ikke altid skal tages for pålydende.
- Husk, at lige meget hvad hun siger, så vil hun stadig elske en smuk buket blomster og en stor æske af hendes yndlingschokolader, siger talskvinden til Dailymail.co.uk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.