Aars

Tilbudsmesse firdobler besøgstal

7.197 besøgende skabte trængsel ved dørene til weekendens Outlet i Aars

På den første time lørdag besøgte 2.034 mennesker Outlet i messecenteret. I alt besøgte 7.197 personer messen i løbet af weekenden.Privatfoto
På den første time lørdag besøgte 2.034 mennesker Outlet i messecenteret. I alt besøgte 7.197 personer messen i løbet af weekenden.Privatfoto

AARS: Det er en glad messedirektør, der kan se tilbage på weekendens Outlet i Messecenter Vesthimmerland. I løbet af lørdag og søndag nåede besøgstallet nemlig op på ikke mindre end 7.197 - en firdobling af tallet fra sidste år.

De mange mennesker skabte dog trængsel ved dørene. Så meget, at messedirektør Nicolaj Holm i en periode omkring middagstid lørdag måtte stille sig udenfor og byde folk på kaffe, fordi der simpelthen ikke var plads til flere mennesker i hallen.

- Sådan en situation er da det største, man kan opnå som direktør - at vi er nødt til at lukke dørene, fordi der ikke er plads til flere. Så bliver det ikke ret meget sjovere, siger Nicolaj Holm.

Besøgstallet er ikke helt nok til at slå messecenterets rekord fra Forår i Himmerland 2014, som blev besøgt af 7.211. Dengang var gæsterne fordelt over to haller, mens Outlet kun blev afholdt i en.

Nicolaj Holm har dog besluttet, at næste års Outlet også skal foregå i to haller. Allerede nu har han nemlig mere eller mindre solgt pladserne til messen i 2016.

- Der er ikke nogen stande, der ikke kommer igen. Så jeg har da store forventninger til næste år, siger Nicolaj Holm.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden