Tilløbsstykke i sommervarmen
Mange besøgende på Bangsbo Fort til daglige rundvisninger
FREDERIKSHAVN: Varmen har bestemt ikke afskrækket feriefolket omkring Frederikshavn fra at besøge Bangsbo Fort.
Attraktionen har hver dag flere hundrede gæster, og der har været en pæn stigning i besøgstallet i forhold til sidste år.
Den daglige rundvisning kl. 13.00 tiltrækker mange, og en særlig rundvisning for børn hver onsdag kl. 11.00 er også et tilløbsstykke.
Der var således flere end 100 børn med ledsagere ved Bangsbo Fort i onsdags, og de fulgte i hælene på museumsformidler Kenneth Kristensen ned i en kanonbunker og en mandskabsbunker.
Her var der ingen problemer med urolige og ukoncentrerede børn. Øjnene stod på stilke og ørerne var slået ud i de tre kvarter, rundvisningen varede.
Der er to børnerundvisninger tilbage i denne sæson, og det er 30. juli og 6. august - begge dage kl. 11.00.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.