Tinghuset får nyt klaver
Det har kostet 39.000 kroner og er købt i fællesskab med kulturskolen
FJERRITSLEV: Kulturforeningen Tinghuset har for nyligt anskaffet et helt nyt Yamaha klaver til Retssalen. Klaveret, som kostede 39.000 kroner er indkøbt i fællesskab med Jammerbugt Kulturskole. Foreningen har fået kr. 5.000 af Klim Sparekasse i støtte til køb af instrumentet, som allerede bliver flittigt brugt til sangaftner, koncerter og arrangementer.
Kulturforeningen er nu ved at finde sig godt tilrette efter den storstilede renovering som afsluttedes i efteråret. Der kommer flere brugere, bl.a. er Lions Club Vesterhavsfruer blevet faste lejere. Desuden har der været mange rundvisninger og arrangementer, og der er i det hele taget en stærkt stigende interesse for at benytte de faciliteterne. Foreningen arrangerer selv foredrag og koncerter.
Klaveret vil snart blive afprøvet. Foreningen prøver noget helt nyt, da de afholder en Opera Matiné med den kendte operasangerinde Charlotte Hjørringgaard og Natasja Kutsko på klaver 30. april. Her vil det flotte nye klaver kunne høres. pd
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.