Trafikulykker

Tirsdag med to færdselsuheld

Bil trillede ned af skrænt

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

FREJLEV/DOLLERUP: Fire personer blev tirsdag kort før middag kørt på Aalborg Universitetshospital med lettere skader efter et færdselsuheld på Tostrupvej vest for Frejlev.

- En personbil bremsede ned for at dreje til venstre. En bagfra kommende bil nåede ikke at få bremset og kørte ind i bilen foran, oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Desuden var en kvinde tirsdag klokken 14.37 involveret i et solouheld på Aalborgvej ved Dollerup.

Bilen kom ud i rabatten af uvisse årsager. Kvinden mistede herredømmet over bilen, der trillede ned af en skrænt.

Hun blev kørt på Aalborg Universitetshospital, men uden alvorlige skader, oplyser vagtchefen.

Forsiden