Tjek alle slags ydelser

De første skridt, der førte os mod den velfærdsstat, som vi kender i dag, startede med socialreformen i 1933.

Socialreformen blev fremlagt af K. K. Steincke, og er blevet betegnet som grundstenen til vor tids velfærdsstat. Reformen var anset som et skønsprincip, hvilket betyder, at den var beregnet til de grupper i samfundet, som havde brug for offentlig hjælp. Disse grupper var eks. arbejdsløse, pensionsalder og førtidspension til alle det ikke var selvforskyldt i deres fattigdom. Det var dog kun kvinder og langtidsledige, som var tilegnet denne hjælp. Denne form for offentlige ydelser er med årene blevet bedre og bedre, og der er kommet flere former for sociale ydelser. Med Danmarks højkonjunkturer i 1960'erne til 1980'erne er vores velfærdsstat blevet udviklet til retsprincippet, hvilket gør at den dækker alle i samfundet. I dag står vi danskere så med problemet, at vores statskasse ikke har råd til at skulle betale til alle disse sociale ydelser, som er opstået af vort lands højkonjunkturer igennem tiden. Vi er i dag i krise sammen med hele verden, og den ser ikke ud til at skulle ende foreløbig. Politikerne snakker om at skære i SU'en og efterlønnen, og det er da også lykkedes for dem at få skåret i efterlønnen. Men som det ser ud den dag i dag, er statskassen stadig ikke i stand til at kunne magte alle disse offentlige ydelser. Politikerne står overfor svære valg, fordi de bliver upopulære, hvis de tager det, vi danskere ser som det forkerte valg. Ældre vil ikke af med efterlønnen, og vi studerende vil ikke af med vores SU, men når det kommer til stykket, ville vi studerende, som bor hjemme, har fraskilte forældre, og som får den højeste SU på 2815 kr., blive kede af at få den samme SU på 1254 kr., som dem der har forældre, der bor sammen? Efterlønnen, som oprindeligt var beregnet for at få de ældre hurtigere af arbejdsmarkedet, blev ændret til at være for de nedslidte arbejdere. Men er det i da kun de ældre, som er nedslidte, der går på efterløn, eller er det ældre, som er trætte af at arbejde, der går på efterløn? Man kunne blive bedre til at tjekke, hvilke ældre der egentlig behøver denne efterløn. Dette ville også skabe flere job. Men man kan jo tjekke og skære i alle former for offentlig ydelse. Problemet er bare, hvilke der skal skæres i? De mange bud på, hvad regeringen kunne gøre for at redde vores velfærdsstat er rigtig mange. Men krisen kradser, og så længe der ikke kommer gang i markedet, vil den blive ved. Vi kan enten se tiden an og vente på, at vores velfærdsstat går til ende, eller vi danskere kan ofre os, og lade regeringen tage de valg, som måske vil belønne os i sidste ende.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.