Pædofili

To års fængsel for incest

45-årig nordjysk familiefar igen dømt for sexovergreb mod to døtre

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

AALBORG: En 45-årig mand fra Aalborg er ved Vestre Landsret blevet idømt to års fængsel for sexovergreb mod sine to døtre.

Dermed stadfæstede landsretten den dom, byretten i Aalborg afsagde over den 45-årige i marts måned i år.

Den dømte havde anket dommen til frifindelse.

Misbruget er stået på fra 2004-2011, mens manden og døtrene boede i Aalborg. Den ældste af pigerne blev misbrugt, fra hun var 10 til 14 år og den yngste omkring 10-12 års alderen.

Nægter overgrebene

Den 45-årige nægtede i retten at have misbrugt pigerne og siger, at det er hævn fra pigernes side, fordi han ikke ville underskrive skilsmissepapirer.

Ved et grundlovsforhør i starten af 2013 erkendte han delvist de mindre slemme forhold i anklagerne, men har siden trukket tilståelsen tilbage.

Han har siddet varetægtsfængslet siden januar i år.

Til hver af de to piger skal han betale 30.000 kroner i torterstatning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden