Ulykker

To alvorligt kvæstet i spritulykke

Varebil med flere personer væltede ved Hallund

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 18:58

HALLUND: Røgelhedevej ved Hallund er åben igen efter at en varebil af mærket Ford Transit væltede tirsdag eftermiddag ved 17 tiden. Det oplyser Per Jørgensen, vagthavende ved Nordjyllands Politi.

Årsagen til ulykken var ifølge den vagthavende spirituskørsel.

- Manden, der førte varebilen, var påvirket af alkohol, og det førte formentlig til ulykken, siger Per Jørgensen.

Der var to kvinder i varebilen foruden føreren, og de er ifølge politiet svært tilskadekomne og derfor bragt til Aalborg Universitetshospital. Også den påvirkede chauffør måtte omkring skadestuen, men han slap angiveligt med overfladiske skrammer.

Oprydningen efter ulykken var så omfattende, at Røgelhedevej var spærret helt af mellem Hellumvej og Hallundkær, men strækningen skulle være åben igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden