To anholdt efter uro på asylcentre

Natlig tumult på to forskellige asylcentre i Thy

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:48

THY: To unge mænd blev natten til fredag anholdt efter uro i to forskellige asylcentre i Thy.

Kort før kl. 23 blev politiet kaldt ud til asylcentret i Vigsø, hvor flere unge mænd var i klammeri. Da politiet nåede frem, havde uroen lagt sig, men en 26-årig asylsøger - der blev udpeget som urostifter - blev anholdt og taget med af politiet.

Et par timer senere - ved 01.30-tiden - var der uro i asylsøger-teltlejren på Simons Bakke i Thisted. Her var en gruppe mænd også kommet i klammeri, men da politiet nåede frem, var der atter fredeligt. En 15-årig dreng blev dog anholdt og taget med, da han angiveligt havde været med til at starte balladen.

Hverken drengen eller den 26-årige mand sigtes for noget. Anholdelserne skete for at undgå yderligere ballade, oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden