To biler og lastbil i uheld
Stor materiel skade ved færdselsuheld ved Klarup - ingen personer kom til skade
Opdateret kl. 21:22
KLARUP: Et færdselsuheld, der skete midt på eftermiddagen torsdag ved Klarup, involverede to personbiler og en estisk lastbil.
Uheldet skete ved T-krydset Egensevej-Jørgenmsmindevej lige udenfor Klarup.
En 84-årig kvinde kom kørende mod vest og ville svinge ind ad Jørgensmindevej. Hun blev ramt af en modkørende bil ført af en 60-årig kvinde. Ved sammenstødet blev den 84-åriges bil skubbet ind i en estisk lastvogn, som kom ud fra Klarup ad Jørgensmindevej, oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.
- De implicerede bilister kom tilsyneladende ikke alvorligt til skade, men blev kørt til Aalborg Universitetshospital til et tjek, konstaterer vagtchefen.
Der var stor materiel skade ved uheldet.