EMNER

To brande på kort tid

Brande i Veddum har fået politiet til at skærpe opmærksomheden.

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

VEDDUM:To brande i Veddum med ni timers mellemrum har fremkaldt panderynker hos Lokalpolitiet i Himmerland, uden at man dog ligefrem vil slå alarm.

- Vi har ikke fundet noget, der viser, at der er tale om påsatte brande, men heller ikke det modsatte. Og man kan i hvert fald sige, at to brande så tæt på hinanden inden for så kort tid, det er ikke normalt, fastslår politiassistent Mikkel Brügmann.

Den første brand blev opdaget kl. 2.20 natten til lørdag. De opstod på Veddum Hovedgade i en ejendom, der er under renovering, og ejeren lå i en campingvogn udenfor og sov.

Her kan en mulig forklaring på branden være det igangværende renoveringsarbejde, mener politiet.

Imidlertid er der umiddelbart ingen sandsynlig forklaring på brand nummer to, der blev opdaget i en anden ejendom på Veddum Hovedgade kl. 11.20. Den ejendom er nemlig ubeboet og står tom.

Begge brandsteder skal nu undersøges nærmere.

- Og omstændighederne gør, at vi gerne vil opfordre folk, der måtte have set eller hørt noget usædvanligt, til at henvende sig til os, siger Mikkel Brügmann.

Politiets telefonnummer er 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.