Kulturpolitik

To haller lukningstruede - eller hvad?

Formanden for Fritids- og Kulturudvalget Jan Dyregaard mener ikke at forslaget om lukning af to haller er realistisk

Bakkeskolehallen er sammen med Strandbyhallen røget til forhandling om en lukning. Foto: Torben Hansen.
Bakkeskolehallen er sammen med Strandbyhallen røget til forhandling om en lukning. Foto: Torben Hansen. Foto: Torben Hansen

VESTHIMMERLAND: En lukning af Strandbyhallen og Bakkeskolehallen var med til budgetforhandlingerne for 2014, da Fritids- og Kulturudvalget skulle komme med spareforslag for 1.4 millioner kroner.

Den nyhed faldt ikke i god jord hos bestyrelsen i Strandbyhallen:

- Lukning af Strandbyhallen er begyndelsen på lukning af Strandby. Så er der slet ikke noget, ingen samlingspunkt til at holde sammen på byen og specielt dem som ikke lige har børn i skolen, mener Henning Christensen, som er kasserer i Strandbyhallen.

Det to uger gamle forslag kom fra politikernes side med på en liste over forslag, som de ikke kunne anbefale:

- Hallerne er så dybt forbundet med skolerne i lokalområdet, så jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre at lukke dem, siger Jan Dyregaard, der forventer, at forslaget bliver taget af forhandlingsbordet.

Kommunens administration har på forhånd lagt op til, at der tages endelig stilling til budgetforslagene 11. september.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden