Try

To indbrudstyve grebet på fersk gerning

To mænd sigtet for to indbrud natten til onsdag i Try ved Dronninglund

Arkivfoto
Arkivfoto

TRY: En 24-årig mand fra Kongerslev og en 28-årig mand fra Sæbyområdet er blevet sigtet for to indbrud, som skete natten til onsdag i Try ved Dronninglund.

De to mænd er formentlig blevet forstyrret af mand, som kom hjem til sit hus på Nordmarksvej, hvor der havde været indbrud. Ude foran huset stod en ulåst bil med trailer, men der var ingen personer at se nogen steder.

Derfor kontaktede manden politiet, som sendte en hundepatrulje til stedet. Men inden hundene fik snuset sig frem til indbrudstyvene, lykkedes det en civil betjent at få fat i den 24-årige.

Lidt senere lykkedes det tjenestehunden at finde den 28-årige mand og tre kasser med lyspærer, som stammede fra huset på Nordmarksvej og en rundsav, som var blevet stjålet fra et andet hus på Nordmarksvej.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden