To kørt til tjek for røgforgiftning
Kraftig røgudvikling ved brand på gård
Opdateret 03. juni 2015 kl. 07:01
ERSLEV: To personer måtte en tur forbi skadestuen til tjek for røgforgiftning efter en mindre brand på en gård på Langtoften i Erslev tirsdag aften.
Branden opstod kl. 19.52 og ifølge den første melding var der fare for dyr på stedet, og ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi udviklede branden en del røg.
Ilden begrænsede sig til en kraftig røgudvikling på et kontor ved staldbygningen, hvor en eller flere stikledninger tilsyneladende var kortsluttet.
Røgen kom hurtigt under kontrol, og de to personer skulle ikke være kommet alvorligt til skade.
En elektriker blev tilkaldt for at genetablere strømmen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.