To kom til skade ved arbejdsulykke
Betonelement væltede på byggeplads i Thisted
Opdateret 08. oktober 2013 kl. 10:20
THISTED: To mænd på 23 og 40 år kom til skade, da et betonelement på cirka to gange tre meter væltede på en byggeplads ved en institution på Grønningen i Thisted.
Ulykken skete kort efter klokken otte mandag morgen. Da ambulance, politi og Thisted Brandvæsen ankom, blev den 23-årige, der havde fået klemt sin hånd, straks kørt på sygehuset, mens den 40-årige først skulle befries fra det betonelement, der lå hen over hans ben. Manden havde også fået klemt brystkassen, og blev overført til Aalborg Universitetshospital, hvor han fortsat er indlagt med alvorlige kvæstelser.
Ifølge vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau, leder af lokalpolitiet i Thisted, vil både politiet og arbejdstilsynet foretage en undersøgelse af arbejdsulykken. Politiets rapport vil blive oversendt til arbejdstilsynet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.