Rosport

To ny havkajakker døbt

Tyr og Brage blev navnet på Hobro Ro- og Kajakklubs ny havkajakker.

Formanden Michael Christiansen klar til at døbe de ny havkajakker i kildevand fra Sildehagen. Privatfoto
Formanden Michael Christiansen klar til at døbe de ny havkajakker i kildevand fra Sildehagen. Privatfoto

HOBRO: Gennem en frivillig indsats er det lykkedes et af Hobro Ro- og Kajakklubs medlemmer, David Brøner, at fremskaffe ikke bare én, men hele to splinterny havkajakker med tilhørende udstyr til klubben, beretter Jan Provstgaard fra klubben.

Da klubmedlemmernes interesse for at ro havkajak for alvor har bidt sig fast de seneste par sæsoner, havde klubben brug for at udvide beholdningen af denne type kajakker. Klubben henvendte sig derfor til Mariagerfjord Idrætsråd, som indvilligede i at sponsorere en havkajak.

Herefter kontaktede David Brøner Struer Kajak, som ud fra klubbens ønsker, anbefalede en havkajak af mærket Point65N model Whiskey16. Efter at kajakken var afhentet i Struer, fortsatte samarbejdet mellem Struer Kajak og Hobro Ro- og Kajakklub. Det resulterede i, at klubben fik et anonymt sponsorat til endnu en havkajak af samme type gennem Struer Kajak.

Så efter et godt stykke frivilligt arbejde har Hobro Ro- og Kajakklub fået en rigtig godt afsæt til at udvide klubbens tilbud med havkajakker.

Kajakkerne blev døbt Tyr og Brage fra den nordiske mytologi.

Hobro Ro- og Kajakklub kan tilbyde medlemmer, at ro i så forskellige bådtyper som inrigger (turbåde med styrmand), outrigger (som Fie Udby vandt OL sølvmedalje i), tur- , polo-, kap- og havkajak.

Klubben har fokus på romotion med gode naturoplevelser og hyggeligt socialt samvær for både unge, voksne og seniorer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden