To på sygehus efter uheld på motorvej

Mistede herredømmet over bil på E45

Arkivfoto <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

HOBRO:To personer kom lettere til skade og blev kørt på sygehuset, da de torsdag aften var indblandet i et uheld på motorvej E45 i Himmerland.

Der var tale om et solouheld, som fandt sted omkring kl. 20.19 tæt på Sdr. Onsild-afkørslen i nordgående retning.

Ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi mistede føreren af bilen herredømmet over køretøjet, som fortsatte gennem autoværnet og endte i grøften.

Den ene af personerne var teknisk fastklemt, og Mariagerfjord Kommunes Beredskab blev tilkaldt for at hjælpe vedkommende ud af bilen.

Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor uheldet skete, men det kunne være på grund af glatte veje. Torsdag aften er veje over hele Nordjyllands blevet saltet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.