To regionsklinikker på vej
Regionen arbejder på løsning til erstatning for praksislukninger i Koldby og Hanstholm
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:40
THY: Region Nordjylland arbejder på at etablere to regionsklinikker i Thy som erstatning for de to lægepraksisser i henholdsvis Koldby og Hanstholm, der lukker til efteråret, skriver Thisted Dagblad onsdag.
I fredags offentliggjorde regionen et udbudsmateriale, hvor man efterlyser læger, der ønsker at etablere og drive en regionsklinik i henholdsvis Hurup og Thisted.
- I samråd med Praktiserende Lægers Organisation har vi måttet erkende, at vi ikke har kunnet finde alment praktiserende læger til at tage over, siger Henrik Sprøgel, afdelingschef i Primær Sundhed i Region Nordjylland.
Det nye sundhedshus i Hurup har heller ikke tiltrukket nye læger udefra endnu.
- Vi er blevet enige med PLO om, at bolden nu er på vores bord i forhold til at finde en løsning, siger Henrik Sprøgel og henviser til, at regionen har en forpligtelse over for borgerne til at sørge for lægedækning.
Tanken er at etablere en regionsklinik i sundhedshuset i Hurup, der tilfældigvis står færdigt til september, netop som Koldby-lægerne lukker 1. september. Den anden klinik, der skal kunne tage patienterne fra Flemming Rasmussens lægepraksis i Hanstholm, kan for eksempel blive placeret i det nordlige Thisted, forestiller regionen sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.