To varmeværker bliver snart til ét
Andelshaverne skal i maj tage stilling til aftale om at sammenlægge Skørping Varmeværk og Rebild Kraftvarmeværk fra 1. juli 2012.
Siden 2009 har forbrugerne i Rebild Kraftvarmeværk haft glæde af lidt billigere varme fra Skørping Varmeværk. Og nu er bestyrelserne i de to værker klar til at tage sidste skridt og foretage en egentlig sammenlægning fra 1. juli 2012. Det kan alle interesserede høre mere om på et informationsmøde 23. april i Kulturstationen i Skørping, og i maj skal andelshaverne på ekstraordinære generalforsamlinger godkende sammenlægningen. Formanden for storebrorværket i Skørping, Christian Schmidt, er glad for, at den lange proces nu er nået så vidt: - Det er en vigtig milepæl, og det er vigtigt for mig at understrege, at det er to helt enige bestyrelser, der har indgået denne aftale. Vi har fået afstemt med hinanden, hvad vi hver især består af, og vi har fået set hinanden i øjnene, så ingen tørrer noget af på den anden. Sagen er jo, at fremtiden ser mere perspektivrig ud, når vi står sammen, siger han. Sammenlægningen betyder ikke, at Skørping Varmeværks forbrugere nu overtager en tung gældsbyrde fra Rebild Kraftvarmeværk, som på grund af de høje naturgaspriser tidligere havde oparbejdet et stort underskud. - Der er faktisk ikke så meget tilbage at udjævne. Rebild Kraftvarmeværk har været meget aktive med hensyn til at afdrage gæld, efter at de fik luft i deres økonomi, siger Christian Schmidt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.