Sport

To vigtige point til Vendsyssel

Vendsyssel Håndbold vandt den vigtige udekamp i Hadsten

Arkivfoto: Bent Bach
Arkivfoto: Bent Bach

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:16

HADSTEN: På to scoringer inden for kampens sidste minut sikrede Vendsyssel Håndbold sig lørdag to meget vigtige point.

Vendelboerne vandt 26-24 ude over Hadsten efter en tæt affære.

- Det var en ret jævn kamp, hvor jeg dog i meget af anden halvleg følte, at vi havde teten, selv om det var tæt. Spillemæssigt var det ikke nogen stor kamp, men vi kæmpede rigtig godt for sagerne, siger cheftræner Morten Arvidsson.

Vendsyssel-træneren var især godt tilfreds med sit holds defensiv.

- Rikke (Skov, red.) stod rigtig godt i målet, og så er jeg glad for, at vi formåede at løse, at de i meget af kampen valgte at spille med syv angrebsspillere, siger Morten Arvidsson.

Sejren betyder, at Vendsyssel igen kun har to point op til den tredjeplads, der giver adgang til oprykningsspillet.

- Det koncentrerer vi os ikke så meget om. Vi har et rigtig svært program tilbage, mens det er mere overkommeligt for Roskilde og Lyngby, som vi konkurrerer med. I dag var det vigtigst at få lagt lidt afstand til Hadsten, så vi kan holde dem bag os, siger Morten Arvidsson.

Kristina Bille blev topscorer for Vendsyssel med ni scoringer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden