Tøm biografen
Kulturbygning i Aalborg rives ned, og i sidste øjeblik sælges ud af interiøret
AALBORG: Gamle biografer er omgærdet af nostalgi og stærke følelser, og derfor ventes der mange besøgende, når en af Aalborgs gamle biografer skal tømmes for udstyr.
Europa Bio i Kjellerupsgade lukkede ned som biograf i 1980, men bygningen levede videre som kulturinstitution, da Aalborg Symfoniorkesteret overtog stedet.
Nu er det dog endegyldigt slut med publikumsoplevelser i den gamle biografbygning.
Bygningen skal rives ned, og i stedet skal der opføres ungdomsboliger.
Men før nedbrydningsarbejdet går i gang mandag, holdes der lørdag udsalg fra biografen med en skøn blanding af stole, lamper, projektører, plakater, billeder og en masse andet interiør fra biograftiden.
I alt er der 350 stole til salg, og allerede nu er 250 af stolene reserveret købere.
Møblerne er i øvrigt tegnet af Poul Henningsens Tegnetue og produceret på Odense Stolefabrik.
Udsalget begynder lørdag kl. 10 og slutter kl. 16. Det, der ikke bliver solgt, forsvinder med nedbrydningsarbejdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.