Skagen

Tør eller tørstig?

Masser af gode råd til, hvordan du får en sundere og smukkere hud

”Ansigtsmasker har mange funktioner og er en grundlæggende del af hudplejen. (Foto: Seasons Spa)”
”Ansigtsmasker har mange funktioner og er en grundlæggende del af hudplejen. (Foto: Seasons Spa)”

SKAGEN: Hudfugtproblemer i ansigtet er et velkendt fænomen - her er en hurtig guide til at begrænse dem.

Om vinteren skal man passe godt på sin hud og bruge fede cremer, fordi huden hurtigt kommer til at mangle fedt og næring og derfor blive mere tør, end man oplever den om sommeren.

Om sommeren bliver huden ikke tør på samme måde. Til gengæld bliver den tørstig - altså dehydreret. Det gælder for alle hudtyper og hudtilstande - også fedtet hud, at man kan mærke sin hud ”stramme”.

Følelsen indtræffer, når hudens tørst ikke bliver indfriet, og huden derfor kommer ud af balance. Den mangler simpelthen fugt.

Giv fugt med ansigtsmaske

En effektiv måde at fugt-booste sin hud på er at bruge en ansigtsmaske en gang imellem.

Masker er specialfremstillet til at korrigere specifikke hudplejeproblemer ved at tilføre huden de korrekte aktive stoffer. Masker fås til mange formål, bl.a. opstramning, dybderens og til udbedring af fugtigheden.

En maske skal typisk sidde i 10 minutter. Derudover går der lidt tid med forberedelse og afrensning. En maske én - tre gange om ugen vil gøre underværker.

Masker om natten

Hvis du synes, at sådan en maske tager for meget af din tid i en travl hverdag, er det gode råd at finde en maske, du kan sove med.

Gør du i stedet det én - tre gange om ugen, vil din hud også elske dig for det.

Om natten arbejder din hud i forvejen selv med at genopbygge skader, forny celler og udskille de affaldsstoffer, der har ophobet sig i løbet af dagen. Hvis du sover med en fugtmaske, giver du huden en hjælpende hånd til arbejdet hele natten igennem.

Masken går ind og blødgører huden, gør den mere smidig - og det bedste af det hele er, at huden får sin friskhed og naturlige glød tilbage.

Fugt din hud indefra

Et andet godt tip er at huske at fugte huden indefra.

Det gør du ved at drikke omkring to liter vand hver dag. En tommelfingerregel er din kropsvægt divideret med tre - altså f.eks. 60 kilo = 20 dl vand. Og det er ikke kaffe, sodavand og saft - men rent vand.

Du vil ikke bare kunne mærke forskel på kroppen, men også kunne se forskellen i dit ansigt.

Gitte Madsen driver wellness-afdelingen Seasons Spa på Ruths Hotel. -

Her i Skagen Onsdag besvarer hun og Seasons Spas øvrige eksperter jeres spørgsmål og giver gode tips til skønhed og velvære. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en mail til skagenbrevkassen@gmail.com

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden