Tørretumbler skyld i brand på Svinkløv Badehotel
En fejl i en tørretumbler i kælderen er årsagen til branden på Svinkløv Badehotel
Det var en fejl ved en tørretumbler, der var årsag til den voldsomme brand på Svinkløv Badehotel.
Det oplyser Nordjyllands Politi, efter at teknikere torsdag har undersøgt brandtomten.
Tørretumbleren var placeret i en kælder bag køkkenet, og der er tale om, at et varmelegeme i tørretumbleren simpelthen er smeltet.
- Derefter er der gået ild i den, hvilket har sat ild i andre brandbare elementer i kælderen - og så fik ilden ellers fat, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.
Politiet betragter dermed brandårsagen som et uheld.
Fjern ikke genstande
Politiet har oplevet, at enkelte personer har bevæget sig ind og fjernet genstande fra brandtomten.
- Derfor har vi haft hjemmeværnet til at bevogte stedet, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen, der tilføjer, at det kan være risikabelt at bevæge sig rundt på en brandtomt. F.eks. kan en mur styrte sammen, så man kan komme til skade, siger Frank Olsen.
Samtidig understreger Frank Olsen, at det er ulovligt at tage effekter fra stedet.
- Det er faktisk at betragte som tyveri - effekterne tilhører badehotellets ejer, siger vicepolitiinspektøren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.