Tørster efter at komme i ringen
Fredag aften deltager Brønderslev Bokseklubs mellemvægtsbokser, Carlos Jadoun, i et boksestævne i Marienlystcentret i Odense.

Carlos Jadoun har forbedret sig betydeligt. Privatfoto
Stævnet arrangeres af BK Ringen fra Odense, og bokseren som Carlos skal møde er fra arrangørklubben. - Carlos Jadoun er i rigtig god form, og da han ikke har været i ringen i mere end to måneder glæder han sig meget til igen at få en kamp, siger træner Erik Thrane. Carlos Jadoun er i god form, både fysisk og mentalt. Han er i en rigtig god udvikling. Hans teknik er blevet meget bedre end for bare tre-fire måneder siden. Han slår rimeligt hårdt hvilket dog ikke umiddelbart giver ham en fordel, da han på grund af sin unge alder ikke kan vinde på knock-out, men omvendt er det jo heller ikke nogen ulempe at kunne sætte sig lidt i respekt. Men hvem ved, måske kan hans modstander også slå hårdt, så bliver det en rigtig interessant kamp, forhåbentlig med en sejr til Carlos Jadoun.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.