Top-ryttere mødes
Weekend med dressur på højt plan i Hjallerup Rideklub
HJALLERUP: Landets dygtigste dressurryttere mødes i den komme weekend til landsstævne i Hjallerup Rideklub. Her er blandt andre Andreas Helgstrand til start, ligesom der også kommer ryttere fra Spanien, Norge og Sydafrika.
Hjallerup Rideklub har også selv deltagere til start, blandt andre klubbens leder af elevskolen, Vita Mølgaard, og klubbens talentfulde unge ryttere Celine Boddum Clausen og Kristina Rasmussen er også med på deres egne heste. Begge unge ryttere er senere på måneden udtaget til talenttræning med ungdomslandsholdet.
Klubbens berider Michael Flintrup Møller er klar på sidelinjen for at coache sine ryttere.
Stævnet løber i perioden 17.-19. januar. Lørdag kl. 14 starter den svære Grand Prix-klasse, og her er hele 15 ryttere til start.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.