ledelse

Topdemokraten Pelosi vil genopstille ved midtvejsvalg

81-årige Nancy Pelosi var den første kvinde til at blive formand i Repræsentanternes Hus.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, vil genopstille til sin 19. periode i embedet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters signalerer det, at hun ønsker at fortsætte på formandsposten.

Hun har ellers tidligere sagt, at hun ville træde tilbage fra ledelsen efter 2022.

Det 81-årige kongresmedlem var den første kvinde til at blive formand i Repræsentanternes Hus.

Det var forventet, at Pelosi ville træde tilbage, fordi hendes parti forbereder sig på et muligt tab af flertallet i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget 8. november.

- Selv om vi har gjort fremskridt, skal der gøres meget mere for at forbedre folks liv. Dette valg er afgørende: Intet mindre er på spil end vores demokrati, skriver Pelosi i et tweet.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden