Turisme

Topkarakter til danske strande

Generelt er det danske badevand af god kvalitet, men tre steder i Nordjylland bør du undgå. Se hvilke.

Gerå Strand er et af de problematiske badesteder i Nordjylland. Arkivfoto: Thomas Franke
Gerå Strand er et af de problematiske badesteder i Nordjylland. Arkivfoto: Thomas Franke TV Fotograf Thomas Frank

Opdateret kl. 10:49

NORDJYLLAND: Solen skinner og indbyder til en havfrisk dukkert ved en af Nordjyllands mange strande. Og generelt er der da heller ikke noget at betænke sig på. Bare på med badebukserne og i bølgen blå.

Kun 19 steder i landet - heraf tre i Nordjylland - lever badevandet ikke op til kvalitetskravene, viser en undersøgelse, som EU-Kommissionen står bag, skriver BT.

Undersøgelsen sætter fokus på vandkvalitet, sundhed og bakterier, og giver 77,2 procent af de danske strande og søer topkarakter.

Tre nitter i Nordjylland

Men der er også strande og søer, hvor man bør afholde sig fra at dyppe tæerne. Det drejer sig om i alt 1,8 procent af danske strande og søer.

I Nordjylland bør man gå uden om Gerå Strand i Vendsyssel, Hessel i Vesthimmerland og ved Solbækshytten i Frederikshavn Kommune.

Opgørelsen bygger på målinger fra 2013 og tæller i alt 923 danske strande og 114 søer.

Turistmagnet

Badevandskvaliteten er bestemt ikke ligegyldig for Danmark. Godt badevand kan nemlig være med til at trække turister til.

- Vores rene strande, søer og kyster er et kæmpe aktiv, når vi skal sælge Danmark til udenlandske turister. Det skal vi huske hver gang, vi vil promovere dansk turisme i resten af verden, siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden