Erhverv

Topmøde om dansk fiskeri

Miljø- og fødevareministeren mødes med fiskeri-, turist- og miljøorganisationer

Fiskeriets fremtid er temaet for et møde mellem miljø- og fødevareministeren og fiskeriets interessenter. Arkivfoto: Ole Iversen
Fiskeriets fremtid er temaet for et møde mellem miljø- og fødevareministeren og fiskeriets interessenter. Arkivfoto: Ole Iversen

VEJLE: En bred kreds af interessenter med relation til dansk fiskeri mødes torsdag til et maratonmøde for at komme med inspiration til, hvordan dansk fiskeri kan udvikle sig i fremtiden.

Indbyder er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), og temaerne er livet på havene, unge fiskere, innovation og bedre udnyttelse af havets ressourcer.

Deltagerne

Danmarks Fiskeriforening PO, Dansk Pelagisk PO, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Danske Havne, VisitDenmark og WWF er nogle af de organisationer, som skal komme med input til et servicetjek af dansk fiskeri. Servicetjekket er en del af Fødevare- og landbrugspakken og skal styrke udvikling og vækst i fiskerierhvervet.

På vej til servicetjek

- Dansk fiskeri skal rustes til fremtiden, så fiskerne kan fiske under optimale forhold for fortsat at være konkurrencedygtige. Det skal ikke ske på bekostning af miljøet men bl.a. ved at fjerne overflødige regler og tænke i ny teknologi og nye indtjeningsveje. Jeg har samlet en bred kreds af organisationer og foreninger for at få deres ønsker og ideer til dansk fiskeri, så de kan komme med i det servicetjek, som vil være klar inde sommerferien, siger Esben Lunde Larsen.

I løbet af dagen vil der være oplæg om fiskeriets økonomi, fiskebestande og primær- og forarbejdningserhvervet, og senere vil der være paneldebat under fire temaer med alle mødedeltagerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden