Tour de Louns med nye, sjove udfordringer

180 deltog i cykelløbet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HVALPSUND:Udviklingshæmmede fra hele Nordjylland tager hvert år troligt turen til Vesthimmerland for at deltage i det årlige "Tour de Louns".

Således også i år, hvor cirka 180 tour-deltagere var samlet på Louns-halvøen for at finde ud af, hvilke udfordringer de mon i denne omgang ville blive udsat for af værterne fra Botilbuddet Lounsgaard ved Hvalpsund.

"Tour de Louns" har efterhånden været en årligt tilbagevendende begivenhed i over 15 år, og i 2017 skulle deltagerne bl. a. prøve kræfter med at kløve/stable brænde, køre på crosser, samle æg, spille hønsebingo og gætte grøntsager og dyr.

Aktiviteter, som alle i større eller mindre udstrækning indgår i hverdagen på Lounsgaard.

Som afslutning på arrangementet var der i aftentimerne præmieoverrækkelse og stor fest i Hvalpsund Hallen med mad og diskotek.

- Vi er meget taknemmelige for, at der hvert år er så mange, der gerne vil deltage. Det betyder meget for de unge at få noget fællesskab med andre unge ligesindede, og selv om årets Tour startede med lidt byger, var humøret alligevel højt, rapporterer Ann Jørgensen fra Lounsgården.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.