Musik

Traditionsrig påskeudstilling

Mere end 25 kunstnere, kunsthåndværkere og musikere deltager i dette års udstilling på Bratskov

Blandt de mange værker på Bratskov finder man nogle af keramiker Anne Marie Leth Andersen.
Blandt de mange værker på Bratskov finder man nogle af keramiker Anne Marie Leth Andersen.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:54

BROVST: Det bliver både noget for øjne og ører, når folkene bag den traditionsrige påskeudstilling på herregården Bratskov indbyder til PåskeudstillingPLUS 2014 fra torsdag 17. april til mandag 21. april.

Lige som sidste år byder programmet nemlig ikke alene på lang række af kunstnere og kunsthåndværker - der bliver også mulighed for at se og høre forskellige former for underholdning. Blandt andet med den anerkendte nordjyske musiker og sangerinde Laura Mo og hendes trio, jazz-duoen Margrethe Grarup og Ole Bech samt bluesmusiker og guitarist H.P. Lange.

Det hele starter Skærtorsdag 17. april kl. 11 med åbningstale af tidligere minister Ole Stavad og musikalsk underholdning med Nielsen Banden.

Herefter er der mulighed for at bese de mange værker, som spænder over alt fra keramik, glas, smykker og træarbejder til skulpturer og billedkunst.

Udstillingen er åben dagligt fra kl. 11 til 17 til og med mandag 21. april, og der er gratis entre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden