Træls morgen på motorvejen

Uheld i Limfjordstunnel og lastvogn med motorstop i motorvejskryds Vendsyssel gav kødannelser

Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto Foto: Torben Hansen

NØRRESUNDBY:Det har været det man på godt nordjysk kan kalde en træls morgen på motorvejen nord for Limfjordstunnellen. En morgen, der har givet masser af kødannelser i sydgående retning, og en enkelt særdeles morgengnaven bilist.

- Vi havde et uheld i tunnellen omkring 8.30-tiden i Limfjordstunnellens sydgående spor. En bil var kørt op bag i en anden, og den havarerede bil skulle lige fjernes, før vi kunne få trafikken til at glide igen. Det gav lidt kødannelser og en enkelt sur bilist råbte og skreg om hvorfor vi ikke fjernede de røde kryds i tunnellen, når der nu var fri bane. Men vi spærrer kun tunnellen, når det er strengt nødvendigt, og vi gør det for bilisternes sikkerheds skyld. Og så vi åbner hurtigst muligt, understreger vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Lastbil havarerede

Ved 9-tiden kom så en ny melding om, at en lastbil havde fået motorstop lige midt i første vognbane i motorvejskryds Vendsyssel, hvor motorvej E39 og E45 fletter sammen ved Bouet.

- Den holdt et særdeles træls sted, og det gav også lidt kø. Vi var på stedet og dirigerede trafikken, lyder det fra vagtchefen.

Lastbilen er nu fjernet, så trafikken igen kan glide frit på motorvejen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.