Hobro

Trafik-hurlumhej i Hobro

Kommunen lukker af for Brogade ved de to rundkørsler

Kommunen lukker af for Brogade ved de to rundkørsler. Tegning: Mariagerfjord Kommune

Kommunen lukker af for Brogade ved de to rundkørsler. Tegning: Mariagerfjord Kommune

HOBRO:Først den ene vej, så den anden vej.

Det har til tider været forvirrende at være bilist i Hobro midtby. Fra tirsdag 26. maj og frem til midten af juli 2015 er den gal igen.

Her er Mariagerfjord Kommune nødt til at lukke af for Brogade ved de to rundkørsler. Det er nødvendigt for at fjerne de to nuværende rundkørsler, der skal erstattes af lysreguleringer:

- Der er ingen tvivl om, at den trafikale situation i Hobro vil blive yderligere belastet i perioden frem til sommerferien. Vi anbefaler derfor, at alle, der har mulighed for det, vælger andre ruter og undgår at køre igennem midtbyen, forklarer kommunal projektleder Ove Rønn Andreasen.

Den nordgående trafik vil blive ledt højre om ved rådhuset - via Horsøvej - via Texaco-grunden (midlertidig busstation) og tilbage til Brogade. Al nordgående trafik til Hobros centrum vil komme til at foregå via rundkørslen ved Hegedalsvej.

Den sydgående trafik vil blive ledt højre om ved Havnegade - via H.I. Biesgade - via den nye Havnegade (langs Fakta) og tilbage til Brogade.

Trafikomlægningerne er beskrevet yderligere på midtbyprojektets hjemmeside, www.hobromidtby.mariagerfjord.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.