Bilist uden kørekort må nu undvære sin bil
En 63-årig mand blev efter et trafikuheld i Nykøbing sigtet for at køre uden kørekort, og for at have kørt knallertfører ned bagfra
Opdateret kl. 17:47
En 63-årig mand fra Nykøbing må sandsynligvis se frem til at undvære sin bil, efter et uheld på Nørrebro i Nykøbing på Mors.
Søndag eftermiddag påkørte den 63-årige nemlig en kvindelig knallertfører bagfra.
Både politi og ambulance blev klokken 14.30 sendt til Nørrebro, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Andersen til Nordjyske.
- Føreren af knallerten var umiddelbart okay, men er blevet taget med ambulancen til et tjek på skadestuen, forklarer han.
Bilisten var uskadt, men viste sig at den 63-årige mand ikke har et gyldigt kørekort og han er derfor sigtet for både trafikuheldet og køre uden kørekort.
Og det havde altså også konsekvenser for hans bil.
- Vi har beslaglagt køretøjet fra føreren med henblik på konfiskation, forklarer Andreas Andersen.
Politiet afsluttede deres undersøgelser på stedet og kørte derfra cirka klokken 16.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.