Morsø

Færgen er truet: Drastiske overvejelser på dækket mellem Thy og Mors

Martin Ibsen er flittig bruger af Feggesundfærgen - både som privatperson med delebørn, der skal bringes og hentes, og som ejer af en virksomhed, hvor de ansatte både løser opgaver på begge sider af Feggesund.
Martin Ibsen er flittig bruger af Feggesundfærgen - både som privatperson med delebørn, der skal bringes og hentes, og som ejer af en virksomhed, hvor de ansatte både løser opgaver på begge sider af Feggesund. Foto: Thomas Nielsen

Historien, du får


Færgeruten over Feggesund mellem Mors' nordspids ved Feggeklit og Hannæs i Thy risikerer i værste fald at lukke.

Men hvad betyder færgeruten egentlig for pendlere og erhvervsliv - og hvordan vil de reagere, hvis de skal til at køre op mod 40 kilometer ekstra?

Jeg - journalist Thomas Nielsen - tog overfarten flere gange for at snakke med de mennesker, der vil blive berørt, hvis det ikke lykkes at lande en ny aftale.

Og på færgedækket overvejede flere at træffe drastiske beslutninger.

Hvis folk i Thisted og omegn selv skal sige det, så er alt bare federe i Thy.

I hvert fald, hvis man sammenligner med Mors.

Men ikke når det gælder udsigten: Der er morsingboerne bedre stillet.

De kan jo nyde synet af thyboerne, lyder skrønen.

Men så er det nok heller ikke værre: Thy og Mors kan - trods godmodige drillerier - faktisk godt trække på samme hammel.

Det går eksempelvis meget godt, når det gælder Mors-Thy Håndbold og Feggesundfærgen - eller hvad?

Foto: Thomas Nielsen

For fremtiden er pludselig blevet uvis for den hvid-grønne færge.

I kølvandet på, at Thisted Kommune for en god måneds tid siden opsagde aftalen i færgeselskabet, som man driver sammen med Morsø Kommune, risikerer forbindelsen i værste fald at lukke.

Kommunen har blandt andet opsagt aftalen på baggrund af faldende passagertal:

Tallet på overfarten mellem Nordmors og Hannæs i Thy er fra 2015 til 2025 gået fra næsten 140.000 til 115.000 passagerer.

Og antallet af personbiler er gået fra godt 74.000 til 51.592 i samme periode.

Drastiske overvejelser

Nordjyske har på en forårets første dage sat kursen mod færgelejet for at møde nogle de mennesker, der bruger forbindelsen - for at høre, hvad det vil betyde for dem, hvis forbindelsen skrottes, så man i stedet skal over Vilsundbroen et godt stykke derfra.

Og flere gør sig drastiske overvejelser, viser det sig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden