Uheld i Limfjordstunnelen skabte kø i morgentrafikken
Den første melding lød på, at to biler var stødt sammen i sydgående retning
Opdateret kl. 07:33
Et uheld tirsdag morgen skabte massiv kø i morgentrafikken.
Både Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab modtog en anmeldelse om et uheld i Limfjordstunnelen klokken lidt over 6.30 tirsdag morgen.
Flere spor var blokerede, og det skabte massiv kø i området.
P4 Trafik skrev klokken lidt i syv, at alle spor nu var åbne, men ifølge Trafikinfo var der kø helt ud til Bouet i en periode efter uheldet.
Indsatslederen, Nicolai Kanstrup fra Nordjyllands Beredskab, fortæller, at der allerede var massiv kø, da beredskabet ankom, men at alle spor nu er åbne igen.
- Vi fik en melding om at to biler var kørt sammen, men da vi kommer derned, er der kun én bil med skader på fronten. Om den anden så er kørt, eller om der kun har været én, det ved jeg ikke, fortæller han.
Uheldet skete på E45 fra Nørresundby mod Aalborg mellem afkørsel 22 Nørresundby C og 23 Aalborg N i den midterste vognbane.
Der var ikke sket personskade i ulykken, oplyser Nicolai Kanstrup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.