Trafik

Efter uheld: 215 grise kommer over i ny transport

Uheldet er sket på E39 onsdag morgen - her kommer grisene fra

Der er gået ild i et dæk på en grisetransport på E39 onsdag morgen.
Der er gået ild i et dæk på en grisetransport på E39 onsdag morgen. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 10:39

Onsdag morgen klokken godt syv skete der et uheld med en grisetransport på E39 ved Tylstrup i sydgående retning.

Et bagdæk var gået i flammer og køretøjet kørte ind i nødsporet.

En vognbane på motorvejen blev spærret, hvilket medførte en længere kø i en periode, hvor trafikken sneglede sig afsted. 

Foto: Henrik Bo

Uheldet var sket mellem afkørslerne 8 Tylstrup og 9 Vestbjerg.

Der var 215 grise i transporten.

Spørgsmålet er nu, om man kan flytte lastbilen med grisene, eller om grisene skal ud af lastbilen inden. Foto: Henrik Bo

Løsningen blev, at man nødtørftigt reparerede transporten, hvorefter den trillede til afkørslen ved Vestbjerg.

Her blev grisene - som kommer fra en gård ved Løkken - flyttet over i en anden transport.

Endestationen er Danish Crown-slagteriet i Horsens.

Gå til relaterede emner

Forsiden