Trafikulykker

Trafikkaos efter uheld ved Løkken

Lange køer efter harmonikasammenstød ved campingplads

Selvom det ser voldsomt ud, kom ingen alvorligt til skade ved uheldet. Foto: Hans Ravn
Selvom det ser voldsomt ud, kom ingen alvorligt til skade ved uheldet. Foto: Hans Ravn

Opdateret 17. juli 2013 kl. 05:44

LØKKEN: Fire biler var tirsdag eftermiddag omkring klokken 14.45 involveret i et trafikuheld på Trudslevvej ud for Løkken Klit Camping, syd for Løkken.

Ifølge de første meldinger fra Falck blev der sendt seks ambulancer og en redningsvogn til stedet, men Nordjyllands Politi oplyser, at der ikke er sket alvorlig tilskadekomst.

Uheldet skete, da to biler holdt på Trudslevvej og ventede på, at en tredje bil skulle dreje ind på Jørgen Jensensvej. En fjerde bil overså de holdende, og kørte op bag i den bageste,

Lange køer

Efter uheldet var Trudslevvej spærret i begge retninger, og der opstod lange køer i sommertrafikken.

De involverede biler var ikke voldsomt medtaget efter uheldet, og kunne hurtigt fjernes.

Klokken 15.41 blev trafikken åbnet i begge retninger på Trudslevvej, men kilder på stedet siger til nordjyske.dk, at der formodentlig vil gå nogen tid, før trafikken igen kan afvikles normalt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden