Traktortræk med cross-fejring
Festlig - og osende - komsammen i Mosbjerg
MOSBJERG: Der var sort af røg og store maskiner i Mosbjerg i weekenden.
Det var fjerde gang Mosbjerg var vært for traktortræk - eller traktorpulling, som det også hedder - når den stærkeste traktor, og den bedste fører, skal findes.
40 deltagere havde meldt sig i år, heraf mange lokale, og der kunne dystes i syv kategorier.
Næsten alle maskinerne var ombygget med ekstra motorkraft, vægte og mekanismer, der alt sammen skulle få dem til at trække slæden frem til Full Pull, som er mållinjen for enden af banen. Banen for de små havetraktorer er 60 meter lang, og 100 meter for de store.
Dagen blev også brugt til at hylde to lokale mestre i rallycross: Daniel Svenningsen, Tolne, som er blevet Nordeuropæisk Mester i Rallycross super 1600 og Dennis D. Christensen, Mosbjerg, som er blevet Danmarksmester 2015 i rallycross super 2000.
Henrik Graff, formand for Mosbjerg Traktortræk, var rigtig glad for det store fremmøde, og var da også ret sikker på at succesen vil blive gentaget til næste år, samme sted.
Overskuddet fra traktortrækket går til Støtteforeningen for Vendsyssel Friskole og Børnehus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.