Transformator til Anholt
Transformerstationen, der skal forbinde vindmølleparken ved Anholt med elnettet på fastlandet, er færdig og er netop blevet sejlet fra Aalborg Østhavn til sin blivende position ud for Anholt.
Transformerens platform på 15,5 meters højde og med en flade på 820 kvadratmeter, er bygget af stålvirksomheden Bladt Industries for Energinet.dk, der er bygherre på det tekniske anlæg. Konstruktionen, den største til dato af sin slags, er bygget på 15 måneder, hvilket Bladt Industries betegner som rekordtid. Transformerstationens sejltur fra Aalborg Østhavn varede et døgns tid. Bladt Industries' speciale er de store stålkonstruktioner, og i øjeblikket er fabrikken i gang med at bygge yderligere to transformerstationer til Dong Energys havvindmøllepark Borkum Riffgrund 1 i Tyskland, samt en såkaldt jacket konstruktion til havvindmølleparken Northwind i Belgien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.